Billeder fra banens historie i Langå

Jernbanen i Langå.

Billeder fra banens historie i Langå:

Om projektet.

© Langå Bibliotek 1997

HTML formateret af Arnfast Multi Media Consult 1997


MATERIEL

K-maskine foran persontog ved perronen i Langå omkring 1910. Der er rejsegods til eller fra bagagevognen (E-vognen) lige bag lokomotivet, hvor personalet står klar. I baggrunden til højre holder godsvogne og bag dem kan man skimte remissen.


F-maskine med personvogne på sporarealet i Langå. Rangerpersonalet er klar og lokomotiv-føreren er på plads. Det er omkring 1912 og man har stadig de gamle personvogne med kupeer i hele vognens bredde. Trinbrædtet under vognkassen var konduktørens arbejdsplads når han skulle billettere.


F-maskine ved perron i Langå omkring 1912. Lokomotivfører H. Bech står i sin maskine med passende selvfølelse. Foran maskinen står rangermesteren og et par portører.


A-maskine foran remisen i Langå. Sporene radierer ud fra drejeskiven der ligger til venstre lige uden for billedet, der nok er fra 1907-08.


Den sidste damprangermaskine i Langå var denne F-maskine, der her er fotograferet i april 1962 foran den nye stationsbygning.


MA-tog (lyntog) ved perronen i Langå engang i 1970-erne. MA-togene, der leveredes i 2 serier i henholdsvis 1963 og 1966, var lyntog i den oprindelige forstand - man behøvede ikke skifte tog og vognene blev ført over Storebælt. Den kraftfulde dieselmaskine står i grel modsætning til de gamle dampmaskiner, der her på billedet er repræssenteret ved vandkranen. Vandforsyningen var helt nødvendig for dampmaskinerne og i Langå anvendte man vand fra Gudenåen, der pumpedes op, hvor jernbanen krydsede åen sydvest for stationen.


I 60-erne brugte man stadig dampmaskiner til rangering, men dieselmaskinerne var også i brug. På dette billede ser man at der også kunne ske uheld med disse - her er en Ardelt-traktor løbet løbsk og har kørt sig fast i stopgruset for enden af rangersporet. En D-maskine og en hjælpevogn med mandskab fra Centralværkstedet i Århus er på plads for at få den forulykkede på skinnerne igen.


En af de store E-maskiner er her parkeret på Langå station engang i 1960-erne. Den er ude af drift - faktisk er den på vej til ophugning i Bjerringbro.

PERSONER

Stationsforstander O.A.G.Rambusch var den første forstander på Langå station. Det engelske selskab, der havde fået konssesion på bygningen af den første bane i Jylland, havde også drevet den sydslesvigske jernbane i en årrække. Herfra trak man en del garvede medarbejdere op til den nye bane fra Århus til Randers. Rambusch var en af disse. Han fik Langå station i 1862 og han fulgte med da banerne overgik til statsdrift i 1867.


En del af personalet opstillet foran stationsbygningen engang omkring århundredeskiftet. På det tidspunkt havde postvæsnet også til huse på stationen og nogle af uniformerne - dem med skrå rækker knapper - er fra denne etat.


Denne opstilling af personalet ved Langå station stammer fra 1921. Det er tydeligt at det er en mandsdomineret arbejdsplads, men der er dog et par kvinder ude i højre side - de har nok været tilknyttet restaurationen eller måske til rengøring. Vinduerne på 1.sal i stationsbygningen var stationsforstanderens - til højre er det nok dagligstuen med de pæne gardiner, mens det måske er børneværelserne der er sikret med tremmer.


Signaltjenesten bestyrer en af de funktioner man ikke kan undvære ved jernbanen. Her er det singalmontør Karl Grant, der er i gang med montering i kommandoposten på Langå Station.


Langå-kolonnen opstillet i 1911 på sporarealet på Langå station. I baggrunden ses vandtårnet, værkstedsbygningen og yderst til højre den høje skorsten, der hørte til Lysstationen, der med 3 dampmaskiner lavede strøm til hele stationen - og det meste af byen.


Vedligeholdelsesarbejde i den østlige ende af Langå stations sporareal. I baggrunden ses ledvogterhuset ved overgangen der senere blev erstattet af Væthvej og broen. Yderst til højre er det baneformand Eliasen i høje støvler, midt i billedet står baneformand Niels Kristensen med urkæde. På venstre flanke står banearbejder Johan Kristoffersen, men resten af holdet er ekstraarbejdere, der ikke havde fast ansættelse.


En større arbejdsstyrke var beskæftiget med anlægsarbejdet, da man skulle omlægge banen og sporanlæget og bygge nye dæmninger i forbindelse med etableringen i 1907 af de to nye enkeltsporede gitterbroer over Gudenåen. Denne udbygning har også noget at gøre med anlæg af banen via Silkeborg diagonalt til det sydlige Vestjylland. Den er nu nedlagt, men var i mange år en fin godsforbindelse - nu er der lavet gang- og cyklevej på banedæmningen fra Laurbjerg til Thorsø. Yderst til højre kan man i billedets baggrund se hagltårnet - det er også væk nu, men var en betydelig virksomhed i Langå grundlagt af folk, der som jernbanefolk havde bragt ny teknologi til landet.


Arbejdshold foran G-maskine et sted på banelinien. Læg mærke til at alle ekstraarbejderne står med det nødvendige arbejdsværktøj - det var en normal regel at løsarbejdere stillede på arbejde med egen skovl, men det ser ud til at de fleste er forsynet med brede grebe, så det er nok fornyelse af ballastskærverne der er på programmet. Mellem baneterrænet og roemarken i forgrunden kan man se det typiske jenbanehegn med fire glatte tråde hæftet op på flækkede egestolper.


I 50-erne var stationen i Langå en så stor virksomhed at der naturligvis skulle oprettes et bedriftsværn. Her er trafikkontrollør H.C.Pedersen i en instruktionssituation, der selvfølgeligt skulle rettes ind efter de helt specielle forhold der var omkring såvel persontransporten som det meget forskellige gods, der skulle omrangeres på Langå station.


Mine var en institution på Langå station. Hun havde arvet aviskiosken efter sin mor Rikke og udsalget blev efter hende overtaget af hendes søn Svend Nielsen. Utallige historier fortælles om den bramfrie Mine der ikke aksepterede at gøre forskel på folk - derfor blev det helt naturligt at hun gav navn til et af de tidlige IC3-tog.


Verdensbegivenhederne kom også til Langå. Her er det en krigsfangetransport, der gør et kort ophold på Langå station ved slutningen af 1. verdenskrig.


Langå var i 1910 - ligesom nu - et dejligt sted at være, og jernbanens folk havde også fritidsinteresser, der blandt andet kunne udfoldes her ved Gudenåen. Nedenfor Egeskoven var der en anløbsplads med et bådehus - en af lokomotivførerne havde en motorbåd med dampmaskine liggende her. Jernbanefolkene var også aktive sportsfiskere og i de lyse sommeraftner kunne der arrangeres dans på estrade og 1.maj taler fandt sted i Egeskoven i det område, der kaldtes Sommerlyst.


Rangermaskinen "Grisen" med rangerholdet foran stationsbygningen omkring 1910.


Remissearbejdere, der her ses opstillet foran et lokomotiv udenfor remissen, var en gruppe med egen håndværkerstolthed. Det var ofte et beskidt job de havde med at vedligeholde og reparere maskinerne, men det var en tilfredsstillelse at få det hele til at fungere.


Portørerne, der gik til hånde og var nyttige i mange situationer, havde naturligvis deres egen portørstue - her omkring 1960, er det overportør O.Niebuhr og portør E.Isaksen der tager sig et velfortjent hvil. Der var et udtalt hieraki på stationen, så det var godt at vide hvor man hørte til. Ligesom de andre servicefunktioner - restauration, kiosk og billetsalg - er også portørerne nu forsvundet fra Langå station.


Ilden under de store dampkedler skulle holdes vedlige og det var fyrbøderens arbejde. Her er han vist i gang i en E-maskine


Rengøringspersonalet er her - i 1902 - opstillet ved en af de typiske kupevogne fra den tid. Desværre er det et af de meget sjældne billeder der viser nogen af de kvindelige medarbejdere ved jernbanen.

ANLÆG I TILKNYTNING TIL STATIONEN

På dette udsigtsbillede fra 1910, der er taget fra toppen af hagltårnet, kan man få et godt indtryk af hvordan jernbanen ligger på kanten af den brede gudenådal. Det er naturligvis fordi man gerne undgik for kraftige stigninger ved anlæg af banen. Billedet viser også det meste af stationens sporareal, hvor der er nogle godsvogne under rangering. Til højre ses værkstedsbygninger og vandtårn og på den nærmeste side af sporene ligger selve stationsbygningen. I forgrunden ligger en række mindre huse, der er bygget af eller til jernbanepersonale.


På dette udsigtsbillede fra 1962, der også er fra hagltårnet der i mellemtiden er blevet noget højere, kan man se at tiden har sat sine spor. Det er en anden stationsbygning end i 1910, men de samme huse ligger i forgrunden. Der er også kommet bro over banen som Væthvej ligger på og Skovlystområdet nedenfor banen er ved at være udbygget.


Her ses i 1969-erne stationens sporareal fra nord - måske fra Væthvej-broen. Til venstre ligger værkstederne, remissen, lysstationen med sin skorsten og vandtårnet. Til højre for stationsbygningen ses det nye posthus og hotellet, og yderst til højre kan man se bygninger i Lohmansgade, der egentligt skulle hedde Laumannsgade efter den lokomotivfører, der opkøbte og tilbyggede området med boliger til de stadig flere faste folk ved jernbanen.


Dette billede er fra 1912 - og der flages i anledning af jernbanens 50 års jubilæum. Det er set fra sydvest og sporene i forgrunden er dels til viborgbanen dels til grusgraven og planteskolen. Det er nok aften efter en travl dag - stationsforstander Krag og frue slapper af med en spadseretur.


En travl dag på Langå station i 1912 - dette kan også være taget i forbindelse med 50 års jubilæet. Vi ser mod syd - fra posthusets tag ? - og man har klart overblik over stationens bygninger. Fra venstre mod højre ses lysstationen med remissen foran, værksteder og vandtårn og stationsbygningegen med splitflag som det hører sig til på en statsinstitution. I baggrunden ser vi ned gennem Lilleådalen, som jernbanen følger mod Århus.


For nogen vil dette billede, der også er taget fra toppen af hagltårnet omkring 1912, vise det mest betydningsfulde af Langå station. Det er remisen, værkstederne og lysstationen, og vest for dem ses haver og huse, der er blandt de tidligste bolighuse i Langå stationsby.


Billedet af smedeværkstedet i remisen - sikkert fra 1916 - er et af de få der viser de indendørs arbejdspladser. Her er der foretaget reparationer, men historier fortæller også om mere eller mindre geniale problemløsninger der er fundet her - når et særligt apperatur ville være nyttigt til en særlig opgave.


Kommandoposte og blokkene - var hjernen i afviklingen af trafikken på Langå station. Billedet her er fra 1914 og viser kommandoposten på perron III


Den høje kommandopost - sydblokken - havde udsigt til den trafik der kom fra syd og vest. Herfra kunne man styre signaler og sporskifter. Billedet her er nok også fra omkring 1914.


Der var en dejlig udsigt fra post I - sydblokken.


Der er stadig en dejlig udsigt fra post I. Her er vi inde i den nybyggede kommandopost d. 1. maj 1959, og sådan ser der stadig ud. Telefonerne er skiftet ud, men signal- og sporskiftehåndtagene er de samme.


Et lokaltog (MO) passerer post I på vej ind på stationen. Vi er fremme omkring 1960 og der er ikke mere brug for vandkranen, der derfor er fjernet. Til venstre i billedet står godsvogne opmarcheret - de venter måske på at der bliver plads og tid til at få dem på plads i nye kombinationer. På den tid kunne der være hundredevis af godsvogne, som hver nat skulle samles til tog i alle fire retninger - mod Århus, Silkeborg, Viborg og Randers.


Trafikkontrollør Kaj Andreasen skifter signaler i post I i 1960.


Der foregår altid sporarbejde et eller andet sted. Her er det vist udskiftning af sveller - de gamle sveller af træ bliver erstattet med beton. Betonsvellerne blev lavet i Fredericia af Christiani og Nielsen, mens banens eget betonstøberi ved Langå station havde nok at gøre med bl.a. at lave betonelementer til stationsperroner over hele landet.


Det nye betonspor mellem Langå og Stevnstrup er på plads i 1963. Det passeres her af et MA-tog der er på vej til Randers.


Et "rigtigt" tog med røg i skorstenen er på vej mellem Langå og Stevnstrup. Det var måske her Frederik VII bad om at toget kunne køre lidt langsommere da han var på indvielsestur med grevinde Danner i 1862. Det var så smukt - syntes han - og resultatet var at man kom for sent til festlighederne i Randers.


Et tipvognspor har faktisk noget at gøre i en beretning om jernbanen og Langå. Dette er nok et søndagsbillede, og det er måske nogle af de ansatte på Østergård der er ude at køre. Det er nemlig dæmningen til den nye linieføring vest om Lilleåen der er under konstruktion omkring 1950.

STATIONEN

Jernbanestationen i Langå var et yndet postkortmotiv omkring århundredeskiftet. Dette morsomme billede viser ikke blot stationens bygninger og hagltårnet i baggrunden, men også en opstilling af stationspersonale, der måske skal markere hvor mange spor der var på arealet. Yderst til højre har et rangerlokomotiv ogsa fået lov til at være med og foran stationen ses en kiosk.


Banegården set fra Lindevej en aften omkring 1908. Broen fra Lindevej til stationsbygningens overetage sikrede overgangen over vestbanesporet, der førte mod Viborg. Der flages med splitflag, for det er jo en statsinstitution vi har at gøre med. Man lægger mærke til de støbte jernstolper, der holder halvtaget omkring stationsbygningen.


Dette billede er et af de tidlige - det er nok fra før 1900, for vandtårnet er ikke med og den kantede værkstedsbygning med det spidse tag, der rummede smedien, kendes ikke på senere fotos. Det er taget mod syd og stationsbygningen og ikke mindst broen fra Lindevej er let kendelige også fra denne vinkel. På perronen ses et portørsjak, som nok venter på toget fra Viborg.


Dette er sikkert også et postkort fotograferet i sydlig retning i 1909. Vandtårnet er på plads og på perronen står små grupper af børn, der tydeligt er optaget af fotografens mærkelige forehavende.


Stationsbygningen fra syd omkring århundredeskiftet. Rangerlokomotivet er på plads omgivet af sit personale og der står et par af de typiske bagagevogne på perronen. Læg mærke til vandkummen på muren yderst til venstre i billedet.


I 1951-52 foregik der en større ombygning af Langå station, men selv om der blev arbejdet på bygningen skulle trafikken afvikles normalt. Den gamle kommandopost på perron 3 var endnu på plads. Det store damplokomotiv der trækker toget er en E-maskine. Den hvide plade på lokomotivet viser at det er et særtog.


Omkring 1960 så sporarealet i den nordlige del af stationsområdet i Langå sådan ud set fra Væthvejsbroen. Den nordlige kommandopost er ret ny og selve stationsbygningen kan næppe ses. Det kan derimod posthuset og til højre for det rager det fornyede hagltårn op - det var den første glidebetonkonstruktion, der blev støbt i Danmark.


Fra perron 3 på Langå station. For enden ligger kommandoposten og ved perron 2 holder ekspressen mod København og venter på afgang.


Den nye stationsbygning i Langå set fra kommandoposten omkring 1960. Til højre i billedet er der opmarcheret en del godsvogne og til venstre, for enden af "posthuset" står en af de karakteristiske postvogne "bureauer" kaldet, hvor man undervejs kunne foretage opsortering til de enkelte stationer.


Den nye stationsbygning set fra nordøst omkring 1960. I baggrunden ses hagltårnet, der få år senere blev sprængt væk.


Helt op i slutningen af 1960-erne var der restauration på Langå station. Billedet her er fra spisesalen.


Efter ombygningen af stationen var der ikke mere plads til stationsforstanderens bolig i den nye station i Langå. Derfor var der blevet bygget en ny bolig på den anden side af parkeringspladsen.


Parkeringspladsen ved stationen i Langå i 1968 - taget fra Lindevej.

PLANTESKOLEN + GRUSGRAVEN

Statsbanernes planteskole var en af de institutioner, der har været i Langå siden jernbanen først kom hertil i 1862. På billedet her, der er fra omkring 1912 ser man fra planteskolen over grusgraven mod det gamle Hagltårn, der her ligner en vindmølle uden vinger.


Vestsporet mod Viborg og videre til Struer forløb gennem planteskolen. Billedet her er fra omkring 1925 og man kan se hvor meget bevoksning, der er groet frem.


Plantør Bahnsen var leder af planteskolen i en meget lang årrække - her, omkring 1910, er han en gammel mand, men i sit virke i Langå prægede han i høj grad bevoksningerne langs banestrækningerne i hele Jylland ligesom han også var bestemmende om hvilke planter, der kunne være omkring stationerne og tjenesteboligerne.


Fra begyndelsen af århundredet ses her "det arbejdende folk" fra planteskolen i Langå. Trillebørene var det kraftigste værktøj der kunne anvendes og sammen med skovl og spade kunne de foretage meget jordarbejde i de tider.


Denne opstillede idyl fra omkring 1923 er også fra planteskolen i Langå. Det er måske den samlede arbejdsstyrke, der her er stillet an og netop i planteskolen kunne også kvinder og børn være med.


Det er muligt at stationen i Langå blev placeret netop her fordi der var så let adgang til grus i det store bakkedrag syd for byen. Her kunne man hente materialer til udbygning og reparation af banelegemet. På billedet her - mellem 1906 og 1910 - er en større arbejdsstyrke opstillet foran arbejdstoget.


Grusgraven ved Langå station ses her fra syd-sydvest. Til højre i billedet, der nok er fra omkring århundredeskiftet, ses en række grusvogne og midt i billedet sorteringsmaskineri. I billedets midte i baggrunden anes vandtårnet og skorstenen på lysstationen og til venstre troner hagltårnet nær grusgravens kant.


Der blev gravet grus i flere niveauer - kan man se på dette billede fra mellem 1910 og 1914. På den øverste rampe er der tipvogne parkeret klar til at aflæsse grus gennem slisken til de ventende togvogne. To lokomotiver står klar og et stort mandskab er opstillet.


Grusgraven ved Langå station var en effektiv arbejdsplads, typisk for sin tid - her set engang mellem 1910 og 1914. På det laveste niveau var der udlagt normale skinner så specielle grus- og stenvogne kunne køres på plads. Det høje stillads (som arbejdstilsynet nok ikke ville godkende i dag) gav mulighed for at køre frem i flere niveauer med tipvogne, der herfra blev aflæsset gennem slisker til vognene nedenfor. Tipvognene blev trukket af heste her, kan man se - der står en og venter øverst til venstre.

BROERNE

Den ældste bro over Gudenåen, der er opført i 1862 syd for Langå, står stadig - eller man skulle vel sige "igen". Den blev nemlig sprængt i luften i 1864 i forbindelse med den danske retræte nordpå og med den tyske besættelse af Jylland. Straks efter fredsslutningen blev den genopført og den er nu fredet og indgår i et system af cykle- og spadserestier.


Konstruktionen af den jydske jernbane fra Århus til Randers vakte naturligvis stor opmærksomhed. Også Illustreret Tidende fandt det i 1862 nødvendigt at bringe et billede og man satte den estimerede tegner A.Schovelin til at fremstille en tegning, der herefter blev omsat til kobberstik. Man kan betvivle at Schovelin selv har været på stedet. På hans tid var der nemlig ikke nogen bygninger, hvor han har vist dem, og helt mærkværdige er de hestetrukne vogne til højre på dæmningen. Billedmanipulation er ikke noget der blot hører vor tid til.


I 1864, da broen over Gudenåen var sprængt, måtte man klare transporten mellem de to banestykker ved hjælp af en kåg. De store fladbundede pramme var i almindelig brug på Gudenåen på denne tid, man forankrede et kraftigt tov på begge sider og trak kågen fra bred til bred. Otto Bache, der har tegnet til Illustreret Tidende, har mange detaljer med - anløbsbroen, trappen op til perronen, det ventende tog og telegraflinien - og på kågen kan man lægge mærke til flere militære personer, heriblandt et par med pikkelhuer, så besættelsen var nok ikke slut endnu.


Illustreret Tidende har også bragt dette stik - "efter et photographi" i 1864. Det kan være svært at forstå alle detaljer , men fotografiet som kobberstikkeren har haft at arbejde ud fra har måske heller ikke været ganske klart. Det fremgår dog at der er en del tilbage af brofæsterne, og det ser ud til at broen ved sprængningen har lagt sig ned på den ene side.


Postkortet fra d.17-6-06 viser at broen over Gudenåen ved Langå altid har været et yndet postkortmotiv. Yderst til venstre aner man nedgangen til det lille pumpehus, der pumpede vand fra Gudenåen til lokomotiverne inde på stationen.


Jernbanebroer over Gudenå, set fra syd. Billedet er fra før 1952 for da blev gitterbroerne revet ned og erstattet af den moderne bro, der nu fører togene fra Langå til Århus på vestsiden af Lilleå. Det var de broer, der med stort besvær blev sprængt i 1943 under sidste krig. Den ældste bro fik ved den lejlighed igen mulighed for at bære tog i en kort periode. Det er en F-rangermaskine, der står på broen og det kunne se ud til at et hold banearbejdere er med - de skal måske igang med et mindre reparationsarbejde.


De to gitterbroer spændte, lige som den ældste kassebro, fra bred til bred af Gudenåen, men som det ses på dette billede fra 1945 blev det nødvendigt efter sabotagen under krigen at foretage en understøttelse med en pillekonstruktion midt i åen.


Dette billede fra 1950 viser at der er arbejder igang vest for broerne. Det er den nye bro, der er under konstruktion.


Langå Jernbanebroer står der på dette postkort fra 1950-erne. I forgrunden er det den gamle kasssebro og i baggrunde den nye betonbro, der blev indviet i 1952. Mellem dem ses i venstre side af billedet det efterladte brofæste fra den fjernede gitterbro, og mellem det og den nye bro kan man ane at Lilleåen løber ud.


Pillearbejde til den nye betonbro - formentligt omkring 1947.


Forarbejderne til den nye betonbro omfattede også et langvarigt dæmningsarbejde i engene langs Lilleåen. Her skulle den nye sporføring være.


Forskallingsarbejde på den nye betonbros midterfag - omkring 1948.


Fotografi fra 1930-erne med et tog på vej mod Århus på gitterbroen. Under kassebroen kan man måske ane det lille pumpehus.


Udsigt mod syd over Løjstrups enge. I forgrunden til højre ses landfæsterne for både kassebroen fra 1862 og gitterbroen fra 1907. Mellem de to broer titter taget på pumpehuset frem - herfra blev vandet til damplokomotiverne pumpet op og ind til vandtårnet ved stationen.


Dette er også et billede i postkortserien Langaa Jernbanebroer. Her er det betonbroen og i forgrunden sportsfiskere - lige over de to yderst på den spinkle træbro ses Lilleåens udløb.


Lyntog (MA) på vej mod Århus på den nye betonbro.


Den gamle og den nye jernbanebro i Langå er stadig et yndet motiv for fotografer.

HUSE I BYEN og UDENFOR

Lokomotivfører Lohmann byggede først dette hus på Lindevej til sig selv i 1880-erne. Senere købte han jord op og solgte byggegrunde på vejen bagved - der nu hedder Lohmannsgade.


Et af de karakteristiske huse i Lohmannsgade er her under opførelse i 1904 - det er hjørnet af Havevej. Håndværkerne er stillet op og på balkonen ses også et par jernbanefolk - det er nok bygherrerne der er på inspektion.


En akvarel på pap, der viser et ledvogterhus, der måske er det der ligger ved Rådal. Ledvogterhusene fandtes alle steder, hvor man skulle krydse banen og de var alle af samme hovedkonstruktion - efter standardtegninger i direktoratet. Mange ledvogterhuse lå ensomt, men der er ikke noget der tyder på at der var ensomt inde i husene - ofte var de ramme om meget store familier. Konen passede ofte led og signaler mens manden var banearbejder.


På billedet her, der er fra omkring 1970, ser vi ledvogterhuset ved Åbro. Det er ikke ledvogterhus mere - teknikken har overtaget funktionen med blinkende lys og automatiske bomme.


I tilknytning til nogle af de mere betydningsfulde overskæringer eller på andre strategiske punkter var der indrettet "trinbrædt". Her kunne man give signal og toget stoppede når der var passagerer kunne at afsætte eller optage. Billedet her er vist fra 1930-erne og viser Åbro trinbrædt.


Philipsdal ledvogterhus på vestbanen ser på dette billede fra 1930-erne ud som et hyggeliget sted. Det er stadig i funktion og ledene står åbne. Læg mærke til at der er tilbygget vaskehus og hønsehus på den anden side af vejen, og at den velholdte have har både blomster og køkkenurter.


Ledvogteren står ved Langå-overskæringen, hvor jernbanen krydser vejen, Væthvej, ned til Amtmand Hoppes bro, der efter 1905 gav adgang til Langå Stationsbys sydlige opland. Det var først da der kom bro over jernbanen at ledvogteren kunne afsættes på dette sted, og ledvogterens hus ligger der da også endnu.

KORT mv

Da de engelske ingeniører skulle konstruere banen mellem Århus og Randers foretog de mange forarbejder. Blandt disse var det helt nødvendigt at der var nøjagtige kort og dette som omhandler strækningen mellem Lerbjerg og Randers var et. Der er nogle pejlemærker, men ellers er det kun ådalene, hvor jernbanen skulle gå, der var af interesse. Når man anlagde banen i kanten af ådalene var det naturligvis fordi man ville undgå for mange stigninger. I stedet for løb man ind i problemer med blød bund, så dæmningsarbejdet blev besværligt.


På målebordsbladet fra 1878, der er det første officielle fra generalstaben, ser man tydeligt at der endnu kun er bygget nogle få huse nede omkring stationens bygninger og værksteder. Der er lang vej op til landsbyen, hvor gårdene og husene ligger som de lå efter udskiftningen.


Målebordsbladet fra 1910 viser at der er ved at ske noget, selv om det stadig er koncentration om de to byer. Stationsbyen er ved at udvikle sig - hagltårnet er kommet til som det første varsel om det industribyggeri, der skulle komme til at karakterisere de kommende årtier.


Det nyeste kort - 4cm-kortet i 1:25.000 - er kun taget med for en sammenligningsskyld og for at give mulighed for orientering.


I forbindelse med anlæg af jernbanen i 1861 var det nødvendigt at foretage ret omfattende ekspropriationer. Det var ikke altid så let at opnå enighed - især fordi mange landmænd i de højtliggende landsbyer blev afskåret fra de høenge de dårligt kunne undvære til kreaturenes vinterfodring. Ekspropriationsprotokollen, hvoraf der her vises en side, var derfor et uhyre vigtigt dokument.

© Langå Bibliotek 1997

HTML formateret af Arnfast Multi Media Consult 1997